Det selvopløsende autoritetsopgør
I denne uge traf landsretten sin afgørelse i sagen om retten til at offentliggøre detaljer om Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs liv i bogform. Afgørelsen fastslog, at forlaget Gyldendal og forfatteren Claus Beck-Nielsen med begrundelse i kunstens ytringsfrihed har lov at offentliggøre personlige detaljer om tredjepart, også uden dennes samtykke. Det er kun alt for nærliggende at spekulere på, hvorvidt hele denne proces blot er endnu en del af Claus Beck-Nielsens total-teater. Disse spekulationer er endnu ikke manet i jorden, men i det øjeblik landsretten har truffet sin afgørelse, er det egentlig også lige meget. I det øjeblik er grænsen mellem kunst og retsvirkelighed overskredet. Om den nye retsvirkelighed er fremprovokeret eller ej, betyder nu ikke længere noget. Retssystemet har overtaget projektet. Dommen er i sig selv udtryk for en konsekvent udvikling.
Den overvejende del af moderne kultur har fået sin identitet gennem autoritetsopgøret. Efterhånden er der blot meget få autoriteter tilbage. Magten har mistet autoritet. Enhver kan i dag blive politiker. Derfor behandles de, som de gør. Lærerne har mistet autoritet. Kirken har mistet autoritet. Til gengæld har behovet for autoritetsopgør spredt sig fra venstrefløj til højrefløj. Det er nyt. Man har kunnet se det i forsøgene på at stable en ateistisk bevægelse på banen. Den har mange borgerlige deltagere. Når det religionskritiske autoritetsopgør alligevel er forholdsvis begrænset, skyldes det, at det er svært at få øje på kirkens autoritet i den virkelige verden. Derfor handler den nye religionskritik mindst lige så meget om menneskets behov for autoritetsopgør, som den handler om religion.
Hvis autoritetsopgøret skal være konsekvent, er der i virkeligheden stort set kun én autoritet tilbage, nemlig én selv. Derfor er det ganske konsekvent, at autoritetsopgøret nu omsider vender sig mod individet. Dommen er den foreløbige kulmination om en proces, der over længere tid har udfordret individets privatsfære. Vi har i dag alle krav på at få alt at vide om alle. Alvidenhed er ikke længere forbeholdt det guddommelige, men omfattes som noget nær en principiel rettighed. Men dermed udfordrer individets behov for autoritetsopgør på samme tid individets selvbestemmelse. Det konsekvente autoritetsopgør må naturligvis medføre en opløsning af selvet. Det er i bogstavelig forstand selvopløsende.
Selvopløsning har været omdrejningspunktet i Claus Beck-Nielsens projekter. Landsrettens dom har nu overtaget projektet. Og endnu er retssystemets autoritet ikke for alvor anfægtet.